Museets foto-registreringshold, der er gået i gang med den kæmpeopgave at sortere i museets beholdning af fotos, dias m.m., er i fuld sving med at grave sig gennem stablerne. Og ofte dukker gamle fotos op, som man gerne vil have yderligere oplysninger om.

Her kommer flere fotos, vi desværre for lid t om, men som vi meget gerne vil gemme, fordi de på en flot måde viser spejderaktiviteter. Måske kan du hjælpe os på vej. Klik på billederne for at se dem i større format.

4. Aarhus med sine rævehaler

Det fremgår tydeligt af tropsstanderen centralt i billedet med et par rævehaler, at vi er kommet til 4. Aarhus i en gylden periode, hvor det må være gået godt for troppen. Der har i hvert fald været en del ældre spejdere til at tage fat. Men vi vil gerne have lidt flere detaljer – især navne på så mange som muligt at deltagerne og et årstal..

Tilbage til 20’erne

Vi er tilbage i begyndelsen af 1920’erne, tilbage til tiden før korpsmærket var indført i DDS. Men meget mere ved man ikke om dette foto. Det kan måske være legendariske 3. Aarhus, men vi vil gerne være sikre. Så hvis du har set fotoet før – vi regner ikke med der er nogen der kan huske fra den gang – så lad høre fra dig.

 

DDS, spidstegning en grosEn situation fra Sølvøkseløbet i 1998

Vi er kommet et langt skridt videre med hensyn til dette foto af de to ’spejder-kokke’ i gang med grillstegning. Stedet er Moesgård strand, og arrangementet foregår under Sølvøkseløbet i 1998 – det 50. løb i rækken, hvor hovedemnet var en vikingefærd, som så meget passende kunne rundes af på denne måde. Vores meddeler Ulla Charles, der selv var aktiv i løbet, tilføjer, at spejderen i den blå trøje hedder Finn Jacobsen og kommer fra DDS-gruppen Erik den Røde i Beder-Malling. Og så mangler vi at få identificeret økse-svingeren i baggrunden.
Sølvøkseløbet var gennem næsten et par menneskealdre en stor og god tradition i Sct. Georgs Gilderne i Aarhus. Men aktiviteten måtte afblæses for nogle år siden på grund af svigtende tilmelding til løbet.

DDS, lejrbillede, spisning

 

Fodtøjet tyder på 60’erne

Det mener vores museumsdetektiver. Og tilføjer at det er et billede, der forestiller spejdere fra Det danske Spejderkorps i gang med morgenmaden på en lejr. Hvem, hvor og hvornår?

 

‘Solbakken’ – men hvem

Et rigtig godt lejr-foto af et par spejdere i gang med bålet. De to drenge er fra Marselisborg Division, og deres patrulje må hedde ‘Vaskebjørnene’. Så meget kan vi se på fotoet, og bag på det er stemplet Solbakken, Egebæksvej ..

Men hvem er drengene, hvornår og hvor? Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har et bud.

 

 DDS kaperen

 

Et par søspejder-spørgsmål

Vi ved kun, at det drejer sig om en DDS søspejder, fordi han har korpsmærke på,
og at han er om bord på Kaperen. Billedet er scannet fra en glasplade, så det antyder
jo en vis alder.


Men hvem er spejderen og hvor og hvornår er det mon taget?

DDS-søspejdereOg her er en gruppe andre gæve søspejdere i det våde element. Men hvilket sted og fra hvilken trop/korps stammer de?
Her hjælper ikke noget korpsmærke, for de er ikke til at få øje på.
 KFUM-Kalø

 

Morgenmad på slottet

Dette hold KFUM-spejdere har fået lov til at slå lejr på området helt op til
Kalø slotstruin, hvor de endda har måttet lave et udgravet ’spisebord’. Den var garanteret ikke gået i dag.

Så hvornår har hvilken gruppe ‘grønne’ fået tilladelse til den slags?

 ukendt

 

Et par gamle lejre

Det må være fra et KFUM-spejderarrangement, formentligt en lejr,
hvor der har været udenlandske gæster.

Men hvem, hvor og hvornår?

 DDS-lejr

 

Og så er der dette, som må være fra en DDS-lejr, måske en morgen- eller aftensamling med præmieoverrækkelse.

Kan du sætte os på sporet? Kontakt i givet fald Spejdermuseet – også gerne med en spinkel ledetråd.