Nyt årsskrift fra Spejdermuseet 

Museets nye udgivelse fortæller om en lang række af de mange spejderkogebøger, vi har i museets arkiv. Men også om  de udfordringer, som tidernes skiften har budt på i form af f.eks. rationeringsmærker, ligesom kogegrej og dets håndtering (rengøring) tages under behandling. Endelig krydres emnet med nogle af de spejdermæssige traditioner og vaner, som madlavning på tur og på lejr har udviklet.

Skriftet blev præsenteret ved en reception lørdag d. 29. oktober. Medlemmer af ’Spejdermuseets Venner’ kan få årsskriftet gratis. Er du ikke medlem, kan du blive det ved at indbetale et års kontingent på 200 kr. på støtteforeningens konto i Danske Bank 1551 – 000 448 3707. Du kan selvfølgelig købe årsskriftet på museet for 100 kr. Skal det sendes, koster det 50 kr. oveni for porto og forsendelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *